Vi mennesker kan have mange tanker. De fleste tanker passerer hurtigt forbi, men nogle får en særlig styrke og kommer til at præge den måde, vi oplever os selv, andre mennesker og livet på.
Det kan være tanker som: “Jeg er ikke god nok” , “Jeg er dum eller uduelig”, “Jeg er ikke værd at elske” eller “Jeg kommer aldrig videre.”
Når sådanne tanker bliver oplevet som ubestridelig sandhed, vil de ofte påvirke både følelserne, kroppen og vores handlinger. De kan komme til at fungere som indre “spøgelser”,eller fatamorganaer – de virker virkelige, selv om de ikke er det. Det menneskelige sind er meget stærkt og kan få os til at tro på de mærkeligste ting, hvis vi ikke er vågne.
Kognitiv terapi hjælper med at undersøge de tanker, vi automatisk kommer til at tro på.
Sammen ser vi på, om tankerne bygger på fakta, eller om de er præget af antagelser, tidligere erfaringer eller automatiske tankemønstre.
Målet er ikke at tænke mere positivt, men at udvikle et mere realistisk og nuanceret forhold til sine tanker. Når vi opdager, at en tanke ikke nødvendigvis er sand, mister den ofte noget af sin magt.
Metakognitiv terapi interesserer sig mindre for tankernes indhold og mere for vores forhold til dem og hvor meget tid vi bruger på dem.
Mange psykiske vanskeligheder vedligeholdes af, at vi bliver ved med at analysere, bekymre os eller gruble over de samme tanker. Jo mere tid og opmærksomhed tankerne får, desto stærkere kan de opleves og jo større smerte kan de forvolde.
I metakognitiv terapi træner man derfor evnen til at lade tanker komme og gå uden nødvendigvis at følge dem. Og man kan feks strukturere den tid man bruger på negative tanker eller bekymringer ved at afsætte “Tid til bekymring” i kalenderen fra kl 17-17,15. Så ved man, at man nok skal få bekymret sig uden at bekymring fylder hele dagen. Tankerne kan på den måde godt være der, uden at den behøver at styre hele ens liv.
Mit terapeutiske arbejde er først og fremmest oplevelsesorienteret, eksistentielt, kropsorienteret og emotionsfokuseret. Kognitive og metakognitive metoder indgår derfor som redskaber, når de giver mening i det enkelte forløb.
Hvis en klient er stærkt identificeret med bestemte negative tanker og oplever dem som ubestridelige sandheder, kan det være hjælpsomt først at skabe en større frihed i forhold til tankerne. Når tankernes greb løsnes, bliver det ofte lettere at komme i kontakt med de dybere følelser, kropslige oplevelser og behov, som ligger bag dem.
Når klienten er mere klar til helt at slippe troen på tankerne, kan vi anvende et mere dybtgående redskab til at undersøge negative overbevisninger og tanker. Byron Katie’s metode, The Work, er et enkelt men kraftfuldt og meditativt redskab til dybtgående undersøgelse af negative overbevisninge.. Hvor kognitiv terapi undersøger tankens sandsynlighed, og metakognitiv terapi hjælper os med at give tanken mindre opmærksomhed, inviterer The Work os til at undersøge, om vi overhovedet behøver at tro på den.
For mig er disse tilgange forskellige veje mod den samme frihed: at blive mindre styret af de tanker, der begrænser og skaber smerte i vores liv.
Du kan læse mere om The Work her
Læs mere om de tre nævnte metoder som forskellige måder at møde negative tanker på her.
