Oplevelsesorienteret psykoterapi tager udgangspunkt i, at varig forandring først og fremmest sker gennem menneskets umiddelbare oplevelse. I stedet for primært at arbejde med tanker, analyser eller fortællinger retter terapien opmærksomheden mod det, der viser sig her og nu – i kroppen, følelserne, relationen og den indre oplevelse.
Udgangspunktet er, at mange af de mønstre, konflikter og følelsesmæssige spændinger, vi bærer med os, ikke alene kan forstås intellektuelt. De må opleves, udforskes og gennemleves på en ny måde, før de kan forandre sig. Oplevelsen bliver derfor ikke blot noget, vi taler om, men selve det sted, hvor forandringen finder sted.
En vigtig inspirationskilde er gestaltterapien, som lægger vægt på bevidst nærvær, kontakt og den umiddelbare oplevelse. Gestaltterapien har udviklet en række oplevelsesorienterede arbejdsformer, hvor indre konflikter, følelser og relationelle mønstre gøres levende og nærværende i terapien, så de kan undersøges direkte.
Jeg arbejder blandt andet med iscenesættelse af forskellige indre positioner eller dele af personligheden. Det kan eksempelvis være den indre kritiker, det indre barn, den beskyttende del eller den indre kærlige og omsorgsfulde forælder. Når disse sider af mennesket får mulighed for at komme til udtryk og møde hinanden i en levende dialog, opstår der ofte nye erkendelser, dybere forståelse og en naturlig følelsesmæssig integration.
Denne måde at arbejde på handler ikke om rollespil, men om at skabe kontakt til reelle indre erfaringer, som allerede findes i mennesket. Ved at give dem stemme, form og relation kan det, som tidligere har været ubevidst eller fastlåst, blive bevidst, bevægeligt og integreret.
Arbejdet foregår altid med udgangspunkt i klientens aktuelle oplevelse. Kropslige sansninger, følelser, billeder, impulser og spontane reaktioner inddrages som naturlige dele af processen. De ses ikke som tilfældige fænomener, men som udtryk for en dybt meningsfuld psykologisk organiseringsproces, der kan vise vej mod større klarhed, kontakt og indre sammenhæng.
For mig er oplevelsesorienteret psykoterapi derfor ikke kun en bestemt metode, men også en måde at være tilstede som terapeut på. Den bygger på tilliden til, at mennesket rummer en iboende evne til selv-heling og selvregulering, når det får mulighed for at møde sig selv med nærvær, opmærksomhed og åbenhed. Terapeutens opgave er at skabe de betingelser, hvor denne proces kan udfolde sig.
