Præstationsangst handler egenlig ikke om selve præstationen. Den handler om, hvad vi ubevidst oplever, præstationen siger om os eller betyder for vores værdi.
Mange forbinder måske præstationsangst med feks. eksamen, at skulle lave en optræden eller en sportslig præstation. Men den viser sig lige så ofte i kærlighed, sex, arbejdsliv, forældreskab og sociale relationer. Alle steder, hvor noget, vi føler er vigtigt for os, er på spil. En dygtig leder kan frygte at blive afsløret som utilstrækkelig. En studerende med høje karakterer kan frygte at den næste karakter ikke bliver så høj som de tidligere. En succesfuld musiker eller performer kan frygte den ene optræden, hvor det ikke lykkes eller at den næste udgivelse ikke lever op til den forrige. Og både mænd og kvinder kan opleve, at lysten falder eller forstyrres under sex, netop fordi ønsket om at gøre det godt bliver for stort.
Præstationsangst opstår ikke, fordi vi mangler evner. Den opstår, når vores værdi eller selvværd bliver bundet sammen med vores præstation. Eller når præstationen knyttes til noget som vi forbinder til vores selvværd. Feks. kan det blive meget mere afgørende end ellers at få en høj karakter til en eksamen, hvis jeg (bevidst eller ubevidst) føler mig mindre værdifuld, hvis jeg ikke får den der bestemte uddannelse, som har nogle høje adgangskrav.
Præstationsangst opstår, når det ikke længere blot handler om at holde et foredrag, en tale eller et oplæg, men kommer til at handle om hvorvidt jeg er god nok.
Og feks i det intime liv, når det ikke længere handler om blot at være nærværende tilstede med et andet menneske, men om hvorvidt jeg kan leve op til nogle forestillinger eller forventninger.
For så går nervesystemet i alarm. Hvis præstationen bliver lig med vores værdi, bliver enhver fejl oplevet som en trussel mod den, vi er. Det hænger sandsynligvis sammen med, at menneskets hjerne er udviklet til at være særligt følsom over for tegn på afvisning eller tab af status. Gennem det meste af vores evolution var det at blive udstødt af flokken forbundet med stor fare – og sandsynlig død. Derfor kan kritik, nederlag eller fejl stadig vække en dyb og ofte ubevidst frygt, som føles langt større, end situationen objektivt berettiger.
Og paradoksalt nok gør denne indre kamp os faktisk dårligere til netop det, vi ønsker at lykkes med. Opmærksomheden flytter sig væk fra opgaven og over på os selv.
Vi begynder at bilve over-opmærksomme på os selv. “Ser jeg nervøs ud?” , “Hvad tænker de om mig?” “Jeg må ikke lave fejl.”
Og på den måde mister vi kontakten til det, vi egentlig var optaget af, hvad enten det var en jobsamtale, en eksamen eller intimitet med en partner.
Man kan sige, at vi faktisk kommer til at forsøge at kontrollere livet, fordi vi fokuserer på et bestemt resultat og er (bevidst eller ubevidst) bange for ikke at opnå det. Men sådan en frygtbetinget kontrol gør os så anspændte, at vi faktisk præsterer dårligere eller slet ikke.
Vejen ud af præstationsangst er derfor sjældent at lære flere teknikker til at præstere. Den går gennem en dybere erkendelse: At din værdi og værdighed som menneske aldrig har ligget i dine præstationer og aldrig kan komme til det. Din værdi og din værdighed som menneske er ikke noget du har eller kan få. Den er noget du ER og noget du er født med. DU kan ikke opnå det, du allerede er – men du kan genopdage det og begynde at mærke og erfare den igen. Værdi og værdighed er ikke noget du skal fortjene eller optjene, men selve dit fundament og essens som menneske – din væren. Og den væren er noget meget virkeligt og mærkbart, som du kan opleve, at du helt har mistet kontakten til og som du igen kan skabe kontakt til, når du er klar og ønsker det.
Præstationer kan skabe resultater. De kan vække beundring.De kan åbne døre. Men de kan ikke afgøre dit menneskelige værd. Jo dybere denne erkendelse får lov til at synke ind, desto mindre bliver der på spil. Og paradoksalt nok er det ofte dér, vi begynder at præstere bedst, ikke fordi vi anstrenger os mere, men fordi vi endelig tør være til stede og får helt naturlig adgang til vores evner, intuition og intelligens.
Min personlige erfaring med præstationsangst og arbejde med præstationsangst og scene-skræk for klienter og grupper af optrædende, har vist mig at en effektiv måde at transformere præstationsangsten på er at møde, forstå og lade os selv mærke selve frygten som den opleves i kroppen. Herved er det muligt efterhånden at integrere den kraft der ligger i angsten og faktisk gøre den til en kraft du kan anvende. Det svarer lidt til det som eleverne på Harry Potters troldmansskole gør, når de ser deres frygt i øjnene i et spejl og gør grin med den. De møder den netop og ser den i øjnene stedet for at lade sig enten dominere af den eller flygte fra den.
Når den underliggende angst og frygt får lov til at blive mødt med opmærksomhed, forståelse og nærvær i stedet for kamp, mister præstationsangsten gradvist sit tag i os og vi kan bedre være dem vi naturligt er og mere fri af frygt for at lave “fejl” eller ikke at blive rost og anerkendt af de andre/ flokken.
