Mange forbinder måske præstationsangst med feks. eksamen, at skulle lave en optræden eller en sportslig præstation. Men den viser sig lige så ofte i kærlighed, sex, arbejdsliv, forældreskab og sociale relationer. Alle steder hvor noget vigtigt for os er på spil. En dygtig leder kan frygte at blive afsløret som utilstrækkelig. En elev med høje karakterer kan frygte at den næste karakter ikke bliver så høj som vanligt. En succesfuld musiker eller performer kan frygte at den næste udgivelse ikke lever op til den forrige. Og både mænd og kvinder kan opleve, at lysten falder eller forstyrres under sex, fordi ønsket om at gøre det godt bliver for dominerende og skaber et pres.
Præstationsangst opstår ikke, fordi vi mangler evner. Den opstår, når vores værdi eller selvværd bliver afhængig af vores præstation. Eller når præstationen knyttes til noget, vi forbinder med vores selvværd. Feks. kan det blive meget mere afgørende end ellers at få en høj karakter til eksamen, hvis jeg (bevidst eller ubevidst) føler, min værdi er afhængig af at jeg får en bestemt uddannelse med et højt adgangskrav.
Præstationsangst opstår, når det ikke længere blot handler om at holde et foredrag, tage en jobsamtale eller være ærligt og nærværende tilstede med en partner, men kommer til at handle om hvorvidt jeg er god nok.
For så går nervesystemet i alarm. Hvis præstationen bliver lig med vores værdi, kan det uventede eller ikke-ønskede resultat nemt opleves som “fejl” eller “fiasko” og som en trussel mod den, vi er. Det hænger sandsynligvis sammen med, at menneskets socialt orienterede hjerne er udviklet til at være særligt følsom over for tegn på afvisning eller tab af status. Gennem det meste af vores evolution var det at blive udstødt af flokken forbundet med stor fare – og sandsynlig død. Derfor kan kritik, nederlag eller fejl stadig vække en dyb og ofte ubevidst frygt, som føles langt større, end situationen objektivt berettiger.
Og paradoksalt nok gør denne indre stress os faktisk dårligere til netop det, vi ønsker at lykkes med. Opmærksomheden flytter sig væk fra opgaven og over på os selv.Vi begynder at bilve over-opmærksomme på os selv. “Ser jeg nervøs ud?” , “Hvad tænker de om mig?” “Jeg må ikke lave fejl.” På den måde mister vi kontakten til det, vi egentlig var optaget af, hvad enten det var en jobsamtale, en eksamen eller intimitet med en partner.
Man kan sige, at vi faktisk kommer til at forsøge at kontrollere livet, fordi vi fokuserer på et bestemt resultat og er (bevidst eller ubevidst) bange for ikke at opnå det. Men sådan en frygtbetinget kontrol gør os så anspændte, at vi faktisk præsterer dårligere eller slet ikke.
Vejen ud af præstationsangst er derfor sjældent at lære flere teknikker til at præstere. Den går gennem en dybere erkendelse: At din værdi og værdighed som menneske aldrig har ligget i dine præstationer og aldrig kan komme til det. Din værdi og din værdighed som menneske er ikke noget du har eller kan få. Den er noget du ER og noget du er født med. Du kan ikke opnå det, du allerede ER – men du kan genopdage det og begynde at mærke og erfare det igen. Værdi og værdighed er ikke noget du skal fortjene eller optjene, den er selve dit fundament og essens som menneske – din væren. Og dette er ikke bare en ide eller en holdning. Din væren er noget meget virkeligt og mærkbart, som du kan erfare at miste kontakten til og som du igen har mulighed for at skabe kontakt til, når du er klar og ønsker det. Når den kontakt etableres vil du opleve at du igen virkeligt kan mærke dig selv og det indebærer at du helt naturligt føler din medfødte indre ro, tryghed, tilhør og forbundethed. Du føler dig hjemme i dig selv og i verden og behøver ikke længere i angst at kæmpe for din plads og ret til at være her.
Præstationer kan skabe resultater. De kan vække beundring. De kan åbne døre. Men de kan ikke påvirke dit menneskelige værd. Jo dybere denne erkendelse får lov til at synke ind, desto mindre bliver der på spil. Og paradoksalt nok er det ofte dér, fra den mere rolige og afslappede tilstand, vi faktisk præsterer bedst, fordi vi tør være til stede og derved helt naturligt får bedre adgang til vores evner, intuition og intelligens.
Min personlige erfaring med præstationsangst og arbejde med præstationsangst og scene-skræk for klienter og grupper af optrædende, har vist mig at en effektiv måde at transformere præstationsangsten på er at møde frygten ved opmæksomt at lade os selv mærke selve frygten som den opleves i kroppen. Herved er det muligt lige så roligt at forstå og opløse præstationsangsten og efterhånden integrere den kraft der ligger i angsten og faktisk vende den til en kraft du kan få til rådighed og anvende. Det svarer lidt til det som eleverne på Harry Potters troldmands skole gør, når de ser deres frygt i øjnene i et spejl og gør grin med den. De møder den netop og ser den i øjnene stedet for at lade sig enten dominere af den eller flygte fra den.
Når den underliggende angst og frygt får lov til at blive mødt med opmærksomhed, forståelse og nærvær i stedet for kamp, mister præstationsangsten gradvist sit tag i os og vi kan bedre være dem vi naturligt er og være mere fri af frygt for at lave “fejl” eller ikke at blive rost og anerkendt af de andre/ flokken.
