Traumer påvirker ikke kun vores tanker og hukommelse. De sætter sig også i kroppen og nervesystemet. Selvom den ydre begivenhed ligger langt tilbage i tiden, kan kroppen fortsat reagere, som om faren stadig er til stede. Dette kan blandt andet komme til udtryk som uro, angst, anspændthed, følelsesløshed, indre tomhed, søvnproblemer eller en oplevelse af ikke rigtigt at være til stede i sig selv.
Disse reaktioner er kroppens naturlige forsøg på selvbeskyttelse. De er ikke tegn på svaghed eller fejl, men på et nervesystem, der har gjort sit bedste for at hjælpe os med at overleve.
Når jeg arbejder med traumer, er målet ikke at presse klienten til at genopleve det, der er sket. Tværtimod er det afgørende, at kroppen gradvist får mulighed for at erfare, at den nu befinder sig et andet sted, end da traumet opstod.
Derfor arbejder vi ofte med åndedrættet, afspænding og en rolig opmærksomhed på kroppens aktuelle oplevelse. Gennem bla. aktivering af det parasympatiske nervesystem støttes kroppen i igen at opleve tryghed, kontakt og regulering.
Når kroppen oplever denne tryghed, får hjernen og nervesystemet samtidig mulighed for gradvist at bearbejde og integrere tidligere erfaringer på en ny måde. Det, som tidligere oplevedes som overvældende, kan langsomt miste sin fastlåste karakter og blive en del af livshistorien uden fortsat at styre livet i nutiden.
Et vigtigt princip i mit arbejde er, at vi ikke behøver at gå direkte ind i selve traumet for at skabe forandring.
Ligesom man kan behandle et ømt område uden at trykke direkte på såret, kan vi også i terapien arbejde omkring traumet. Vi kan rette opmærksomheden mod de kropslige spændinger, følelser, impulser eller sansninger, der viser sig, når vi forsigtigt nærmer os det, der gør ondt.
Nogle gange er det nok blot at være opmærksom på kroppens aktuelle reaktion, når oplevelsen nævnes eller anes i baggrunden. Kroppen viser ofte selv, hvor meget den er klar til at arbejde med.
På denne måde bliver processen nænsom og respektfuld. Kroppen bestemmer tempoet, og terapien følger det, der er muligt i det enkelte øjeblik.
En væsentlig del af mit arbejde består i at lytte til det, kroppen fortæller. Små ændringer i vejrtrækning, muskelspænding, kropsholdning, ansigtsudtryk eller stemmeføring kan vise, hvordan nervesystemet reagerer, ofte før klienten selv bliver bevidst om det.
Disse signaler bruges ikke til at fortolke klienten, men som en invitation til sammen at undersøge det, kroppen forsøger at vise. Gennem en rolig og vedholdende opmærksomhed får kroppen mulighed for gradvist at slippe gamle spændinger og genfinde sin naturlige evne til selv-regulering.
Jeg arbejder ud fra en traumeinformeret forståelse, hvor respekt for og overenstemmelse med kroppens grænser og tempo er afgørende. Det er et vigtigt element i at genoprette den tillid og tryghed der skal til for at kunne åbne til at kunne bearbejde traumet på en ny måde. Det er afgørende at lade kroppen selv vise vej og ikke at presse processen. men at skabe de betingelser, hvor kroppen igen tør give slip.
Når kroppen mødes med nærvær, tryghed og den rette opmærksomhed, begynder den ofte selv at vise vejen. Det, som tidligere var fastlåst, kan gradvist bevæge sig, og den livskraft, som blev bundet i overlevelse, kan igen blive tilgængelig. Traumeheling handler derfor ikke blot om at bearbejde fortiden, men om igen at kunne leve friere, mere nærværende og med større kontakt til sig selv i nutiden.
