“Sjælens mørke nat”

En af de mest udfordrende eksistentielle kriser, et menneske kan komme ud for er det, der af de kristne mystikere blev kaldt “Sjælens mørke nat”. At komme igennem denne nat er som at skulle bygge et skib helt om, mens det ligger på vandet.  

Mennesker kan komme til et sted i livet, hvor de oplever, de ikke længere har noget at orientere sig efter. Hvor tidligere værdier begynder at miste betydning, og tidligere handlemåder og  ressourcer synes ikke længere at virke eller være tilgængelige. De føler sig eksistentielt rådvilde eller  “på herrens mark”.   

For hvem er man, og hvad er man, hvis alt det velkendte i en og rundt om en begynder at miste betydning. Hvad gør man, når ens tidligere handle-strategier ikke længere virker?   

Det er ikke depression, selvom det kan ligne. Det jeg beskriver her, er det, som også er blevet kaldt “Sjælens mørke nat.” En dybtvirkende ændring i livet, hvor det gamle og velkendte falder sammen, og der kan blive helt tomt og goldt, før noget nyt begynder at bryde frem. 

Det kan være et meget udfordrende sted at stå. Der er ikke nogen farbar vej tilbage, og ikke nogen synlig vej frem. Det er lidt som at være teenager igen, med den forskel, at nu er der ingen slagen vej frem. Der er ikke nogen given ramme eller struktur og ingen samfunds-legitimeret vej videre, når man står der. Man er for alvor alene med eksistensen denne gang.   

Man er kommet til et sted, hvor man ikke længere er i stand til at leve efter de svar, ens samfund og andre giver – hvor gerne man end ville.  Kun de svar kan bruges, der kommer rent fra det inderste. Det vil sige, fra dybder, der ligger hinsides ens velkendte selvforståelse, personlighed eller jeg-bevidsthed. 

Der kommer af og til mennesker til mig, som står på det sted i livet. Opgaven er så at gå med ind i det mørke eller den ørken, der kan opleves der. At være det menneske og medmenneske, der både tør og kan, med ro og nærvær, følge med ind de sværeste mørke-, tomheds- og forladthedsoplevelser. Og evt. inspirere til, når tid er, at lytte efter helt nye, tidligere uhørte og uberørte svar. 

Det er en skræmmende og sårbar proces at overgive sig til nye og ukendte dybder i eksistensen, men det kan være starten på et liv, der opleves mere levende, ægte og frit end nogensinde før.