Tanker om angst – og lidt om angst og samfundet

I psykiatrien ses angst primært som noget, vi kan blive ofre for. Som noget der kan “ramme os” – nogle gange som “lyn” fra en klar himmel. Jeg ser angst som en del af et menneskes helhed og som noget, der har en indre psykologisk, dynamisk og eksistentiel værdi og betydning. I terapien ser jeg helt generelt angsten som en del af klientens samlede udtryk, som en del af klientens samlede kraft, der lige nu udtrykker sig som angst.

Angsten er dermed ikke noget fremmed, eller noget, du er offer for. Den er din, den er en fuldgyldig del af dig, det er præcis den måde din kraft udtrykker sig på lige nu. Ved at møde kraften helt i dens form, nu og her, kan du få den til din rådighed, blive mere herre i eget hus, tage et skridt mere i retning af din modning som menneske.

Angst kan være meget ubehagelig og jeg ser den under alle omstændigheder som noget, der tvinger os til at blive opmærksomme. Det er lidt som med en brandalarm, som er nødt til at larme ubehageligt, hvis den skal være effektiv.

Det betyder ikke, at vi skal lære at leve med angst, for vi kan lære at forstå den og reagere på den, ikke ved kun at slukke den, men ved at lytte til den og forstå, hvad den fortæller os. Vi nøjes jo heller ikke med at slukke brandalarmen, hvis der er ild i huset. Vi slukker også ilden, ja oftest vil vi endda nok forsøge at slukke ilden før alarmen.

Angstens “budskab” kan være, at der er erfaringer og oplevelser fra dit liv eller længsler efter noget i dit liv, der kalder på at blive set på og udtrykt. Angsten kan i det tilfælde siges at være din indre visdom, der kalder på dig og gerne vil fortælle dig noget og bevidstgøre noget vigtigt om dig. Årsagen til angst er her, at der er en (oftest ubevidst) modstand til stede i dit indre, så du ikke umiddelbart tillader adgang til det, der gerne vil ses. Angsten er så ubehagelig, at den er i stand til at trænge igennem og kræve din opmærksomhed og du får ikke lov at slippe, før du har set på det.

Det betyder ikke at angsten nødvendigvis har et direkte budskab. Måske får angsten dig blot til at indse, at du går og tror på nogle indlærte eller automatiske tanker, som du dybest set ikke tror på, og du bliver klar til at se, at du ikke behøver at tro på tankerne. Du er klar til at blive herre i dit eget indre hus, så det er dig, der bestemmer, hvor meget tid og opmærksomhed, du vil give tankerne og ikke tankerne, der bestemmer over dig. Det er essensen i det, der hedder metakognitiv terapi, som har vist sig effektiv i forhold til blandt andet angst. Det er også en helt central del af indsigten i meditation. Det er ikke tankerne der gør ondt – det er at vi tror på tankerne, vores identifikation med dem, der gør ondt.

Angstens helt fysiske symptomer er egentlig ikke i sig selv ubehagelige, men kan være ok at mærke, når bare det ikke er i forbindelse med angst. Sved på panden og i hænderne, åndenød og hjertebanken i sig selv kan feks. være helt ok at opleve på en god løbetur.

Det er oplevelsen og opfattelsen af angsten, der kan gøre den rigtig ubehagelig. Feks kan frygten for konsekvenserne af ikke at kunne styre angsten, få angsten til at “formere” sig og give angst for angst. Vores tanker om angsten og vores oplevelse af den, er afgørende for, om vi blot oplever kropslige angstreaktioner eller om vi kommer til at lide af angst.

Hvis du lider af angst kan det være fordi, du på den ene eller anden måde kæmper med eller mod angsten. Det bedste at gøre er at invitere angsten indenfor i stuen og få et godt møde med den, hvor du virkelig lytter til den og mærker, hvad den siger og hvorfor den er blevet så aktiv. Dybest set er angsten din ven, dens kraft er din kraft, som du kan du få helt til din rådighed, når du giver dig god tid til at møde den i dens form som angst.

Du kan også forestille dig at møde angsten, som du møder et lille barn, der kommer til dig for hjælp. Vi lytter såvidt muligt til barnet, når det kommer for at få hjælp eller råd, for at snakke med os, få omsorg eller blive trøstet. Hvis vi sender barnet væk igen og igen, vil det som barnet kommer til os med kunne blive mere og mere kompliceret at gøre noget ved. Omvendt, lytter du virkelig til barnet og giver det din tid, så gider det faktisk ikke blive hængende hos dig længere end nødvendigt, men løber hurtigst muligt ud i verden på nye eventyr.

Og så lige nogle samfundsmæssige betragtninger om angst.

Vi lever i en verden, hvor angst nemt kan blive opfattet som noget, vi er ofre for, som noget, der er “galt” og som en unødvendig forstyrrelse på vores vej. Som noget, der er i vejen for, at vi kan leve op til vores kulturs værdier.

Selve den verden og kultur, vi lever i, er uden tvivl med til at skabe gode betingelser for angst i mennesker, der ikke er gearet til, blandt andet, så stort et socialt og præstationsmæssigt et pres. Det ville være rart, hvis vi kunne bede kulturen eller samfundet eller politikerne om at gøre vores samfund mere kærligt og menneskeklogt og mindre presset og frygtpræget. Ordene “kultur” og “samfund” og også ordet “politikerne” som en generel vending er dog desværre nogle ret abstrakte størrelser, der ikke i sig selv er i stand til at tage ansvar og skabe ændringer. Både samfundet, kulturen og politikerne er jo blot andre ord for OS. Det er os selv, det består af dig og mig, vores stemmer og handlinger. Samfundet består af enkelt-personer og grupper af enkeltpersoner, som kan påvirke og skabe ændringer, der hvor de er og bære deres del af opgaven og ansvaret for at skabe en mere menneskevenlig verden.

Angsten kan på den måde vise vejen til et liv, der føles mere kærligt og rigtigt for dig at være i, og den kan være med til at vise nye veje og måder for andre og for resten af dit samfund.

Jo mindre du feks. tror på dine indlærte eller automatiske tankemønstre, jo mere bliver der plads til, at du kan mærke, hvad du virkeligt står for og du kan leve og handle fra et mere fredfuldt sted i dig selv.