Journalist Janni Windfugl, Set er Sket.

Den kendte Harry Miller har flere gange truet med at gå fra sin manager A.Ørskov, ejer af morskabsburauet: "Den, der ler sidst er den der skal bruge længst tid på at forstå joken - og jo længere tid man har brugt på at forstå noget jo større er fornøjelsen, når det lykkes - derfor er det også den, der ler bedst".

Miller har i følge sig selv to gange været "meget tæt på at anlægge sagsanlæg an mod Ørskov for sjusk med sine ansatte."

Men i øjeblikket er der fred i den hjemlige lejr. Miller udtaler i en kort presset-meddelse, at han har for travlt med forberedelserne til sin optræden i en Tivoli-varieté i det jyske - med Jette Torp og hendes - som Miller udtrykker det: " selvhævdende organ-spiller: Klaus Hammond Wunderbaum." ( Wunderhits, red. )

Miller nævner: "Jeg har faktisk flere gange været tæt på at gå i flæsket på Hr. Wunderbaum. Han kan finde på at stå og rette på mine mundbevægelser og andre ubetydelige detaljer til prøverne, selvom jeg har været entertainer siden han fik kørekort."

Miller vil ikke løfte sløret for indholdet af sin optræden i varieteen. Han giver os dog et hemmelighedsfuldt vink om, hvornår vi kan få ham at se: Jeg er selvfølgelig på i 1. halvdel af showet - før folk går hjem  - haha!"