Nyhed:

Fra nu af kan du hver dag    klikke ind på min site her og få stillet et spørgsmål:

Ugens spørgsmål fra Elrik Nørmo Consulent Group:

Hvad gør du lige nu for at begynde at få succes?

Husk: Prøv selv at svare på det først.

   

Kan du rumme dig selv ? Du kan måle det ved at mål den samlede længde på dine arme henover brystkasen og tilbage og sammenlign med din ydre omkreds i centimeter.

 

Her finder du min personlig meditations-guidning med billeder af mig, så du kan følge med.

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

                 VC  -   Mit Levnedsforløb

              

1962 Jeg bliver født uden problemer af min mor. Et nyt liv begynder og tage fart. Det er samme år, som den første vejrsattelit bliver sendt rundt om i kredsløb. Og dermed også femdøgnspronogserne - fordi man derfra af kan se længere ud i horisonten.

1969 Jeg starter i Låsby skole. Det går fint. Jeg husker i hvertfald ikke noget.

1971 Min mor fik min bror der hed Willy. Han er ni år yngrer. Vi har altid haft det godt sammen, bortset fra nogle gange. Han kører lastbil.

1978 Jeg bliver færdig med skolen på nomineret tid.

1978 Søger ind i postvæsnet. Kommer ikke ind. Går med aviser og så videre.

1980 Bliver indkaldt til session, men jeg har noget, der er i vejen med mig, en mindre ting vedr. min krop, så jeg bliver udtaget til at blive fri. Og det er jeg glad for for ellers, havde mit liv ikke ville være gået, som det er gået.

1980 Søger indenfor postvæsenet igen. Kommer ind i andet hug. Her bliver jeg så oplært og avancerer hurtigt.

1982 Kommer ind i sortering.

1985 Møder Lydia og det bliver et vendepunkt.

1986 Der bliver vi gift. Og vi køber hus på Solsortevej kort tid efter.

1992. Får jeg min egen cykelrute. 3,8 km. (Hver vej). Det fejres selvfølgelig med fest med vores naboer på Solortevej.

1995. Jubilæum. Ansat samme sted i 15 år. Får tilbud om og komme med i et udviklingsprojekt.
Det hed "Op på frimærkerne, Nyt Indhold i Cykeltasken og Frisk Luft Under Vingerne." Og det skal jeg love for. Det kom til og vende helt op og ned fra da af i mit liv.

1993-96. Har talt sammen at jeg, i den periode er med på i alt 87 kursuser af længere og kortere varighed.Og dertil kommer så oven i det diverse, foredrag og personlig coachning.

1997 Får mit eget firma Elrik Nørmo Consulent Group. Det er flot, det er kun fire år det tager for mig fra jeg starter i Frisk Luft projektet til jeg får kontor derhjemme.

2000 Får min første person i praktik. Robert der studerer til psykologi, er inde som praktikant hos mig. Men det går hurtig i skuddermudder, fordi han ikke vil høre efter. Så det var jeg nødt til at korte af før tid. Men sådan er det når det er mennesker du har med at gøre og ikke feks. mejeriprodukter eller byggematrialer. Det er et voldsom ansvar du har mod dem - ikke kun mod dig selv.

2001 Holder min første mandeweekend sammen med Lauge som er med til at starte den leg, der hedder: Hvem kan stå længst på en sten, uden at kede sig. Men der holdt vi op med at kende hinanden igen, for Lauge fik forstørret sin bevidsthed så meget den weekend, at han ikke kunne holde op med legen igen. Så det endte med, at vi andre måtte tage hjem til hans kone og advare hende om, at Lauge stod på en sten ude i Børglum skov af egen fri vilje.

2002 Så gik der nogen år, hvor jeg eksperimenteret med mos for at få renset min fordøjelse og få mere bevidsthed. Det skal man kun gøre, hvis man ved hvordan man gør. Eller hvis man kender nogen. Ellers kan man godt fare vild, for det er tit langt ude. Det bedste mos er tit det, der er sidder længst inde i skoven, hvor der ikke kommer forurening fra andre.

Sommerferie 2002 : Jeg havde ogsåen kort periode med at eksperimentere med at lugte til lightergas, fordi det kan udvide ens bevidsthed - man skal bare passe på at den ikke eksploderer.

2003 Lydia fylder 45. Det er da halvrund, så det skal med.

2004 Der valgt jeg hurtigt og holde op med at eksperimentere med gas, for den 15. marts gik der ild i min ynglings-sweater fra Burbarry. Og det kunne ikke repareres uden at det ville koste mere end en ny til samme pris.

2005 Jeg husker ikke så meget fra den periode, for der skete så meget lige på et år, at der var nok til tre år.

     

2006 Der skete en masse. Nye kursusser, nye kursister. Vores hund, Tøsen, får tre hvalpe, med to forskellige hanner. Vi ved dog ikke hvem af dem det er, for der er flere i området.

2007 Jeg er kommen godt i gang og er lige bleven optaget i Den grønne bog for "Selvstændige iværksættere uden grund". Det sørget jeg for, så snart jeg hørte om den.

2007 Vi får Køter 10 uger gammel. Sjov med en ny hund oven i den vi har. Han er utrolig sulten.

2008 Arbejder for øjeblikket med nye visioner for Elrik Nørmo Consulent Group. Jeg tænker blandt andet på at ansætte en medarbejder. Men jeg er stolt af at kunne klare det alene hidtil nu. Og medarbejdere er også ofte lønnede, hvis det ikke er nogen, du kender godt i forvejen. Så der er jeg også nødt til at gå ind også og tænke økonomi.

"Du kan aldrig vide hvad, der sker
før det er sket. Vi har ingen beviser."
- Elrik Nørmo